INDDRAGELSE AF FAMILIEN
Hvorfor inddrage familien i behandlingen?
Nr en i familien bliver ramt af alvorlig psykisk sygdom, er det ikke bare patienten, der lider. Hele familien lider. Hvis ikke vi er opmrksomme p familiens smerte og dennes ret til at f hjlp, svigter vi ikke bare familien med ogs patienten. Familien er ofte patientens vigtigste ressource. Hvis familien ikke fr hjlp til at mestre den vanskelige situation, den er i, vil det vre et problem for familien at vedblive med at vre en ressource. Det krver hjlp og sttte at kunne yde hjlp og sttte.
Tankerne bag at inddrage familien i behandlingsarbejdet er sledes blandt andet, at p jo flere niveauer, man inddrager familien i behandlingen og jo hjere forstelsesniveau, der opns, jo strre er chancerne for et godt behandlingsresultat og alts for forebyggelsen af psykotisk tilbagefald.
For r tilbage har der vret en tendens til, at man i behandlingssystemet opfattede familien som sygdomsskabende og derfor s vidt muligt forsgte at holde dem udenfor behandlingen, hvilket har vret behftet med snart sagt enhver tnkelig ulempe for udgangspunktet for samarbejde mellem behandlingssystem, patient og familie. Mange prrende har oplevet en kritisk holdning fra fagfolk og har som flge deraf oplevet sig gjort ansvarlige for sygdommen. Familien er ofte plaget af stor skyldflelse og kan nemt f opfattelsen af at blive stemplet af behandlingssystemet, hvis der ikke gres noget aktivt for at lette byrden og informere dem om stress-srbarheds-modellen.
Nr et ungt menneske bliver psykisk sygt, har familien oftest ingen viden om sygdommen og om, hvad de kan forvente fremover. Familien har derfor ingen kompetencer ift. at forsge at lse de problemer, der opstr som flge af et psykotisk gennembrud. Herved vokser omsorgsbyrden for familien, der ofte fastlses i magteslshed. Det at have et familiemedlem, som er sygt, er ofte forbundet med stor frustration og skyldflelse, som igen frer til, at familien isolerer sig socialt og forsger at klare problemerne inden for egne rkker. Det ses, at der i familierne udvikles uhensigtsmssige adfrds- og kommunikationsmnstre, som kan udmnte sig i kritik af den syge, overinvolvering, negativ intensitet i relationerne (high expressed emotion). Dette kan have betydning for et nyt psykotisk tilbagefald.
Ved at imdekomme bde patientens og de prrendes behov og anerkende den belastning, familien er udsat for, kan man vre med til at bryde de onde cirkler. Erfaringer fra udlandet med psykoedukativt familiearbejde viser, at det beskytter lige s godt som medikamentel behandling mod psykotisk tilbagefald. I familiearbejdet arbejdes der direkte med at udvikle mere hensigtsmssige mnstre i familien og dmpe den negative emotionalitet.
Ved inddragelsen af familien i behandlingen, bliver den en samarbejdspartner. Det er familien, som kender den unge bedst, som ligger inde med alle oplysninger om opvkst og aktuel situation: Hvornr begyndte man at lgge mrke til, at noget ikke var som det skulle vre, hvad forandrede sig, og hvad har man stillet op ? Hvilke problemlsningsmodeller har vret gode, hvilke har man haft mindre held med, hvor har man tidligere sgt hjlp, og har hjlpen vret tilstrkkelig ?
Familien er en vsentlig informationskilde ift. kortlgningen af den unges tidlige advarselssignaler i forhold til et psykotisk gennembrud.
Hvis familien oplever sig involveret i behandlingen, vil den kunne komme til at fungere som en sttte for patienten samt blive bedre til at varetage egne behov. Sledes bedres samarbejdet mellem patient, behandlere og familie
Formlet med familiearbejdet bliver derfor:
Tilbagefaldsforebyggelse
At reducere skyldflelse og stigmatisering
At hjlpe patient og
familie til midlertidigt at kunne snke forventninger.
At hjlpe til at snke kritik, overinvolvering m.m ( expressed emotion)
At etablere netvrksrelationer mellem familierne
At trne kommunikationen indenfor familien
At hjlpe, sttte, rumme,
tage ansvar, give hb.
At trne problemlsning.
Mestring af samlivet med patienten i dagligdagen og i vanskelige situationer.
Senere i forlbet vil fokus flytte sig til at handle om:
Gradvist at ge ansvarlighed ud til
gruppemedlemmerne
At arbejde med at tage t
skridt ad gangen.
Fokusering p familiens interesser udenfor familien
Validering af gruppens kompetencer
Gruppens fokus bliver mere fremadrettet
(beskftigelse, uddannelse m.m)
Koblingen
af den psykiatriske viden og behandlingsmetoderne med familiens kendskab til
patienten ger patientens chancer for at klare sig betragteligt.
Familieinddragelse
Familieinddragelsen bestr af 4 elementer:
1. Individuelle mder med familien ved behandlingsstart
2. Lbende kontakt med familien
3. Psykoedukation / undervisningsdag(e)
4. Flerfamiliegruppe a.m. McFarlane
1. Individuelle mder med familien ved behandlingsstart
Hver enkelt familie holder mde med de 2 gruppeledere og kontaktpersonen, alternativt kontaktperson og behandlingsansvarlig lge. Disse mder afholdes mindst 3 gange inden gruppen starter. Patienten deltager ikke i disse mder. Som hovedregel skal familien kontaktes inden 1 uge, hvor frste mde aftales. Dette skal foreg s hurtigt som muligt.
Indholdet i mderne er flg.:
Behandlerenprsenterer sig og fortller om flerfamiliegruppen.
Familiemedlemmerne forklares, at vi ser p dem som en samarbejdspartner og en ressource for patienten.
Det er ikke ualmindeligt, at familien fortller om deres frustrationer og angriber behandlingssystemet. Det er vigtigt at lytte og vise respekt og forstelse for familiens situation, alts at tage familiens oplevelser alvorligt. Behandleren m vre empatisk og stttende. Behandleren informerer om psykoedukativt flerfamiliearbejde. Gruppelederen skal gennem disse enkelt-familiesamtaler tilbyde et samarbejde, som skal give get viden, som igen skal fre til get mestring for patienten og dennes familie.
Nogle familier er i tvivl, om de skal vre med i flerfamiliegruppe eller ikke. Behandleren henviser da til forskning, som viser, at tilbagefaldsprocenten er betydeligt mindre, hvis man deltager i flerfamiliegruppe. Det hnder, at familien har brug for mere tid, fr de bestemmer sig.
Gennemgang af patientens historie og af familiens situation, krisen de har gennemlevet, og hvilke problemer og udfordringer de str overfor efter familiemedlemmets sygdomsudbrud. Hvilke problemer har familien mestret, og hvilke har de ikke mestret. Her er det vigtigt at vre ekstra opmrksom p familiens ressourcer samt familiens erfaringer omkring deres syge familiemedlem. Der ydes en frste kriseintervention.
Familiens netvrk gennemgs. Det bliver ofte tydeligt, at familien gennem tiden har isoleret sig og levet med en svr belastning (risiko for udvikling af high expressed emotions).
Enkelt-familiesamtalerne danner grundlaget for alliancen mellem gruppeleder og gruppemedlemmerne samtidig med, at et konstruktivt samarbejde omkring det syge familiemedlem grundlgges
2. Lbende kontakt med familien
Primrbehandleren skal lbende sikre sig, at familie har let adgang til kontakt med ham/hende. Dette f.eks. ved at tilbyde personlige samtaler og telefonisk kontakt. Igen gres det klart, at det er samarbejdet om patienten, der i fokus. For de familier, der ikke deltager i flerfamiliegruppe skal der vre tilbud om kontakt min. hver 3.mned, face-to-face eller pr. telefon
3. Psykoedukation / undervisningsdag(e)
Der vil blive undervist i:
|
|
|
|
4. Flerfamiliegruppe a.m. McFarlane
22.01.06