Flerfamiliegruppe a.m. McFarlane

 

Via isr en systematisk problemlsningsmetode arbejdes der i flerfamiliegrupper med at hjlpe til opbygge bedre kommunikation, viden og forstelse hos de involverede parter

I OPUS er en flerfamiliegruppe p 4 - 6 familier og 2 gruppeledere, der mdes hver 14nde dag i 1 time i 1 r

 

Hvilke familier?

McFarlanes flerfamiliemodel er baseret p, at patienten er tilstede i gruppen. Patienten bliver derfor spurgt frst og giver sit samtykke til, at familien bliver spurgt om at vre med. Med familie menes nre prrende, som ex. gteflle/samlever, forldre og sskende over 18 r. Det kan ogs vre bedsteforldre, adoptiv/plejeforldre eller andre, som af patienten defineres som nre prrende.

Aldersgrnsen p de 18 r for deltagelse i gruppen kan dog vurderes  i hvert enkelt tilflde, sledes at denne  nogle gange reduceres. Vurderingen baseres p modenhed, intellekt og hvilken betydning, denne prrende har for patienten.

Sskende har ogs behov for viden og sttte til at forst og sttte deres syge sskende. Nr det glder yngre sskende/brn, skal disse ikke fungere som stttepersoner, men have svar p de sprgsml, de mtte have i forhold til patientens sygdom. Gruppelederne kan vre behjlpelige med at visitere videre til rette instans/stttegruppe m.v., hvis dette findes relevant.

En del patienter giver udtryk for skepsis for flerfamiliegruppen under de individuelle samtaler. De kan vre prget af angst og rastlshed, og de spekulerer ofte p, hvordan de skal kunne gennemfre gruppemderne som varer  90 min. Behandleren br vre large og kan f.eks. foresl patienten, at han/hun kan prve at mde op, holde sig en ekstra pause under mderne eller sidde tt ved en af gruppelederne. Mange patienter er ogs bange for at snakke. Ogs her br gruppelederen vre large, sige det er ok blot at vre tilstede og ikke snakke, frend patienten selv fler sig tryg nok til det. 

 

Patient uden familie

Sjldent sker det, at patienten ikke har nogen nre prrende at tage med i gruppe. Erfaringen har vist, at det kan lade sig gre at sidde som patient uden familie i en gruppe. Gruppens vrige prrende viser omsorg og sttter patienten, og gruppelederne er srligt opmrksomme p denne situation.

Under et sdant gruppeforlb er det sket, at patienten har genoptaget kontakten til familien eller har fundet en anden betydningsfuld person, der s kommer med ind i gruppen.

 

Familie uden patient

Enkelte familier har deltaget i gruppe uden patienten, men det har primrt vret sdan, at patienten har vret med fra start og er get ud i en periode, fordi han/hun har fet tilbagefald. S snart patienten er klar igen, kommer han/hun tilbage til gruppen.  Det er sket f gange, at patienten fra start har takket nej til gruppetilbuddet, men givet accept til, at hans/hendes prrende mtte deltage. Det kan vre problematisk at sidde som prrende uden patient, isr da det er patienternes problemer, der lses i gruppen, og de prrende der sidder tilbage uden patient sidder ofte med mange ulste problemer. Der kan lses problemer generelt og med fokus p de prrendes situation - men udgangspunktet for flerfamiliegrupperne er, at det er patienternes problemer, der lses. Det kan derfor vre mere hensigtsmssigt at invitere de prrende ind til enkeltfamilie samtaler, og erfaringen har vist, at patienten nogle gange bliver klar til gruppe efter et stykke tid.

Det kan blive ndvendigt at anbefale akut psykotiske patienter ikke at deltage i flerfamiliegruppen, dels fordi de ikke selv fr noget ud af det, dels fordi de kan forstyrre arbejdet for resten af gruppen. 

 

Flerfamiliegruppens struktur og rammer

Hver flerfamiliegruppe bestr af 4 - 6 familier og 2 gruppeledere. Disse mdes 1 gang hver 14. dag  i 90 min. i 1 r. Der kan deltage max. 2 prrende pr. patient, og det skal vurderes, om disse kan deltage nogenlunde regelmssigt i gruppen.

Gruppen er langsomt ben, dvs. at det er muligt at inkludere  en og helst 2 nye familier, nr der er plads i gruppen. Den/de nye familier skal frst have deltaget i undervisning. Gruppen m ved nystartede familier repetere 1. og 2. gruppemde. 1. mde hvor gruppen fortller om sig selv og 2. mde hvor gruppen fortller, hvordan den psykiske sygdom har pvirket deres liv.

Formlet med dette er, at den nye familie bliver inkluderet og fr samme viden om gruppen, som de andre gruppedeltagere har.

Det skaber tryghed og tillid i gruppen bde for de gamle deltagere, men ogs for de nye familier.            

Der tilstrbes s stor tryghed i gruppen som muligt, idet det fremmer arbejdet. Trygheden opns gennem en fast struktur og forudsigelighed, klart definerede rammer, praktisk orientering og en venlig og accepterende tone. Afbud med begrundelse br meddeles i s god tid som muligt, og gruppelederne informerer gruppen, hvis afbuddet ikke er blevet meddelt p sidste gruppemde.   

Hovedelementerne i psykoedukative flerfamiliegrupper er problemlsning, kommunikation og undervisning.

 

En del praktiske forhold m vre i orden:

1.     Valg af dag og tid

2.     Lokale.

3.     Placering af stole

4.     Ndvendigt udstyr

5.     Evt. servering af frugt, kiks, kaffe/the og vand.

 

ad 1.: Gruppen br  lgges sent p eftermiddagen eller om aftenen med henblik p at flest mulige kan deltage uafhngigt af arbejde/skole. Det er vanskeligt for prrende af bede fri fra arbejde, nr gruppen strkker sig over 1 r. De prrende br ogs have tid til pause mellem arbejde og gruppe, s tidspunktet mellem kl. 16.30 - 19.00 har vist sig at vre et velegnet tidspunkt. Det anbefales, at gruppelederne mdes i aftalt tid inden gruppesessionen m.h.p. praktiske greml samt forberedelse. Efter hvert gruppemde gives et kort referat i patientens journal p de hvide kontinuationer.

ad 2.: Det er vigtigt, at lokalet er stort nok til ca. 20 personer, og at der er ordentlig luft og lys.

ad 3.: Stolene skal placeres i en ring, dette giver den bedste oversigt for gruppelederne, og alle gruppedeltagere kan se hinanden.

ad 4.: White-board, problemlsningsskemaer og skriveredskaber er ndvendige redskaber til problemlsningen.

ad 5.: Der serveres kaffe/the, vand og evt. kiks og frugt p gruppemderne. Der skabes ofte god kontakt over kaffekoppen. Samtidig kan det vre godt at have, hvis rastlsheden eller rygetrangen bliver for stor. Det er tilladt for patienterne, efter aftale, at holde sm pauser

 

Frste mde i fler-familiegruppen

Mlet med frste mde er, at deltagerne skal lre hinanden at kende.

Gruppelederne har inden mdet stillet stole og evt. borde op, samt srget for forfriskninger i form af kaffe, te, vand og lign.

Nr mennesker mdes i en gruppe for frste gang, nsker de fleste at vise sig fra deres bedste side, og de er som regel opsat p at skabe en god atmosfre.

Gruppelederne fortller, at formlet er at lre hinanden at kende, og det  kan bl.a. vre ved at fortlle, hvor man bor, hvad man laver, hvilke interesser man har og lign. Gruppelederne prsenterer sig selv p lignende mde.

Ligeledes fortlles, at man nste gang skal tale om psykisk sygdom, hvorfor dette undlades denne frste gang.

Gruppelederne starter runden for at vise, hvad der er naturligt at sige, og fungerer som rollemodel for, hvilke typer informationer man nsker gruppemedlemmerne skal dele med hinanden.

Det at skulle dele personlige oplysninger med patienter og prrende vil for nogle behandlere vre noget nyt. Dette er dog en essentiel del af denne model, idet det understreger, at gruppelederne vil vre samarbejdspartnere i dette forum.

Sdvanligvis vil de vrige deltageres prsentation lgge sig op af gruppeledernes. Hvis der er nogle af deltagerne, der har svrt ved at sige s meget, kan gruppelederne sprge interesseret med henblik p yderligere uddybning.

Gruppelederne benytter lejligheden til at fremhve evt. fllesinteresser i gruppen.

Afbrydelse skal ske hvis 1) et familiemedlem snakker for en anden 2) et familiemedlem begynder at snakke om sygdom.

Man kan f.eks. sige : Det er naturligt at have behov for at tale om sygdommen, og det kommer vi til nste gang. I dag vil vi meget gerne hre noget mere om dig.

Gruppemdet afsluttes med, at gruppelederne takker for, at deltagerne kom, og minder om nste mde.

 

Andet mde i fler-familiegruppen

Formlet med 2. mde er, at de enkelte deltagere fortller, hvordan psykisk sygdom har pvirket deres liv.

Gruppelederne byder velkommen og henviser til tavlen, hvor mdestrukturen er opsat:

15 min. lst og fast,  70 min. runde, 5 min lst og fast.

Gruppelederen kan forstte med at sige: Jeg er glad for at se alle igen. Sidste mde brugte vi til at lre hinanden lidt bedre at kende. Nu starter vi med at snakke lst og fast i 15 min., herefter skal vi snakke om, hvordan sygdommen har pvirket vores liv.

Efter de 15 min. starter en af gruppelederne med f.eks. at sige: som jeg fortalte i starten af mdet, skal vi i dag snakke om, hvordan sygdom har pvirket vores liv. Jeg vil starte med at fortlle om mine erfaringer.

Som ved det frste mde vil deltagerne ogs her flge gruppeledernes eksempel.

Det har stor betydning at dele s meget som muligt af professionel og personlig erfaring. Fra den professionelle side kan gruppelederne fortlle, hvordan de blev interesseret i psykiatrien, og hvordan de er blevet flelsesmssigt berrt af at vre behandler, gerne ved at tale om bde frustrationer og succeser. Endvidere meget gerne om erfaringer fra sit liv i vrigt. Det kan vre et sygt familiemedlem eller en anden, der har stet en nr, og hvordan dette har pvirket ens liv.

Det er vigtigt, at gruppelederen er model, og snakker om flelser i forbindelse med disse erfaringer, som familien sdvanligvis vgrer sig ved at snakke om.

Nogle vil have vanskeligt ved at snakke om egne erfaringer, og enkelte oplever det vanskeligt at stte ord p svre oplevelser og i det hele taget have svrt ved at stte ord p flelser. Gruppelederne hjlper den enkelte p gled, men prciserer samtidig, at den enkelte selv styrer, hvor lidt og hvor meget man har lyst at fortlle.

Efter at hvert gruppemedlem er frdig med sin beretning, takker gruppelederen for bidraget.

Dette mde er indholdsmssigt ofte prget af sorg, tristhed og frustration. Men mdet er ogs prget af gode flelser i form af, at familiemedlemmerne og patienterne giver hinanden god sttte og omsorg igennem den fllesskabsflelse, de fr ved at genkende reaktioner og flelser fra sig selv.

Mdet sluttes med 5 min. lst og fast.

 

Tredje gruppemde og fremover

Strukturen p mderne efter, at de to indledende temaer er gennemfrt, er derefter den samme hver gang, nemlig:  

15 min. Lst og fast/small-talk (socialisering)

20 min. Runde i gruppen.

5 min. Problemvalg

45 min. Problemlsning.

5 min. Lst og fast.

 

Lst og fast/small-talk ( socialisering)

Mlstning: Blde stemningen op og blive kendt med den enkeltes ressourcer.

Lst og fast/small-talk er en meget vigtig del af arbejdet i familiegrupper. Lst og fast begynder til tiden, uafhngigt af om nogen kommer for sent.

I denne samtale handler det om hverdagslivet, der ikke har med sygdommen af gre. Dette giver deltagerne mulighed for at knytte kontakter og finde hinanden, bde gennem sygdommen, men ogs gennem gruppedeltagernes interesser.

Erfaringen viser, at gruppedeltagerne bliver interesserede og optagede af hinanden. Denne fase er vigtig for at skabe en fllesskabsflelse.

Familiemedlemmerne oplever at f et sted, hvor de hrer til, som de kan komme til, ogs nr det er svrt.

En del prrende til sindslidende har gennem tiden trukket sig fra sociale kontakter, fordi de har svrt ved at snakke om andet end det, som optager hele deres liv - nemlig den, der er syg.

For patienterne er isolation ofte et resultat af sygdommen. Sociale frdigheder reduceres ofte som en konsekvens af denne isolation. Samtalen kan give patienten mulighed for at ve sig p samtalefrdigheder og kan vre en hjlp til at opretholde kompetence i en vanskelig tid. 

Det er ndvendigt, at gruppelederne tager initiativet og introducerer et emne. Indholdet er let. Gruppelederne er model for den type small-talk; de stiller sprgsml og hjlper samtalen igang. Eksempel  p gode temaer kan vre: ferie, helligdage, brn, hobbyer, film, sport, TV eller lokale nyheder.

Klager eller kritik vedr. patienter i denne fase bliver afledet, ignoreret eller reformuleret. Gruppelederne henviser til nste fase, eksempelvis Det vil vi gerne hre noget mere om. Vi kommer tilbage til det i runden. Der skal vi fokusere p problemer. Gruppelederne har ansvaret for, at alle s vidt muligt fr sagt noget under lst og fast. Alle skal opmuntres til at deltage, men ingen br presses, hvis det ser ud til at blive for ubehageligt. Gruppelederne tager ansvar for, at enkelte ikke dominerer samtalen. Deltagerne huskes p at tale direkte til hinanden, og motiveres til at bidrage til samtalen i gruppen.

Gruppelederne passer p at stoppe sidekonversationer og passer p ikke selv at blive trukket ind i en sdan, eksempelvis ved at sige undskyld, jeg vil gerne hre, hvad alle har at sige, men jeg kan kun hre en person ad gangen. Gruppelederen stter ogs grnser for afbrydelser og det at snakke p andres vegne.

Lst og fast samtalen understreger det kollegiale forhold mellem patienter, familiemedlemmerne og gruppelederne. Denne fase bringer gruppen over i den nste fase og er en god overgang til at begynde at fokusere p problemer og vanskeligheder. Det kan vre en forudstning for at f en vellykket problemlsning

 

Runde i gruppen

Efter 15 min. lst og fast flger runden p 20 min. Runden har to ml: 1. Checke familiens bekymringer og de problemer, de oplever, der har relation til patientens sygdom, og 2.  p baggrund af denne information vlge et problem  til problemlsning. Denne runde p 20 min. skal fordeles  p alle gruppemedlemmerne. En af gruppelederne begynder runden med at sprge den patient/familie, som havde problemlsning p mdet gangen fr, om hvordan det er get. Hvis forgangne problemlsning ikke har givet resultat eller p anden mde vret en hjlp, gr gruppelederen gennem detaljerne og ser p, hvilke faktorer der mske er overset. Gruppelederne tager ansvaret for, at det ikke er lykkedes, sledes at hverken patienten el. familien oplever et nederlag.

Derefter fortstter runden - gruppelederen sprger altid frst patienten, nr det er dennes families tur til at snakke. Dette fordi patienten er hovedpersonen og  ofte bliver for overvldet af at hre familiens bekymringer. Erfaringen viser, at det er i runden,  tiden er svr at overholde, derfor er den anden gruppeleder behjlpelig med at holde tjek p tidsrammen.

Det er vigtigt, at gruppelederen i runden ikke blot sprger: Hvordan er det get siden sidst ? Det er for bent at sprge, isr med de f minutter, der er afsat til hver enkelt deltager, og det er vanskeligt at f frem,  hvad der virkelig er problemet. Gruppelederen skal sprge konkret og uddybende.

Advarselstegn p tilbagefald skal hele tiden ligge i baghovedet p gruppelederne og vre det frste, man griber fat i.

For at identificere problemer prioriteres nogen fr andre:

Advarselssignaler p tilbagefald, sikkerhed i hjemmet, medicin, stof/alkohol, srlige familiebegivenheder

 

Valg af problem til problemlsning

Gruppelederne har 5 min. til at udvlge et problem. Gruppelederne repeterer hjt med hinanden, hvad de hrte af problemer i runden, men med prioriteringen af problemudvlgelsen i baghovedet. Nr der prsenteres mere end et problem, m gruppelederne bruge deres  vurderingsevne til at vlge det rette problem til problemlsning. For at finde ud af det, sprger gruppelederne uddybende til problemet.

Nr gruppelederne bestemmer sig for ikke at arbejde med et specielt problem, er der flere muligheder:

Give et direkte forslag til lsning og bede familien om p nste mde at rapportere om, hvordan det gik.

Hvis det er en krisesituation, skal der tilbydes et mde udenfor gruppen.

Referere til en tidligere lsning og foresl, at de kan prve dette.

 

Problemlsning

Problemlsningsmetoden deles ind i seks stadier:

1.   Definere problemet

2.   Lsningsforslag

3.   Fordele og ulemper

4.   Valg af bedste lsning

5.   Planlgge opgaver og implementering

6.   Evaluering, ved frstkommende gruppemde

Nr man udvlger et problem at arbejde med, er det vigtigt at vlge et med overkommelige udfordringer fremfor det vanskeligste og mest sammensatte.

Flgende enkle regler er ogs gode at holde sig for je:

       G stille og rolig frem.

       Vr p et flelsesmssigt lavt niveau.

       St grnser

       Gr det enkelt

       Ls problemer skridt for skridt.

Nr man str midt i problemerne, er man ofte for flelsesmssigt involveret til at kunne komme p en konstruktiv lsning.

Ved at bruge en struktureret problemlsningsmodel gres problemet forsteligt for alle i gruppen, samtidig med at det bliver muligt at lse

 

ad 1. Definere problemet

Problemlsningsprocessen starter med en grundig udforskning af problemet for at f dette belyst p bedst mulig mde. Man br beskrive problemet meget prcist og finde ud af, hvem der er involveret, hvor, tidspunkt, p hvilken mde mv. Det er godt at bede patienten om at beskrive en konkret situation og hvor problemet opstod. Gruppelederne skal finde en definition p problemet, og den skrives p tavlen og noteres p problemlsningsskemaet.

 

ad b. Lsningsforslag

Nste trin i problemlsningsmetoden er at finde lsninger p problemet. Denne proces kaldes brainstorm. Her br alle gruppemedlemmer deltage og komme med lsningsforslag. Princippet er, at alle lsningsforslag er lige gode. Det er ikke tilladt at komme med vurderinger af forslagene p dette stadie. Alle forslag skrives p tavlen.

Nr problemet bliver tilgngeligt for alle gruppemedlemmer, vil de bidrage med de tidligere erfaringer, som har vret nyttige for dem. Vi fr flere forslag til lsning end vi ville have fet, hvis familien skulle problemlse alene. Dette giver hb om, at forandring er mulig.

I brainstorm fasen er der fire hovedprincipper.

       Negativ kritik udelades.

       Alle ideer er gode - uanset hvor vilde de er.

       Kvantitet frer til kvalitet.

       Nr det totale antal ideer ges, ges ogs antallet af vrdifulde ideer.

 

ad 3. Fordele og ulemper

Sammen med  patienten vurderes nu fordele og ulemper ved de indkomne forslag.

 

ad 4. Valg af bedste lsning

Patienten skal nu vlge den lsning, som han finder bedst, eller som han finder mulig at udfre. Det er ogs i denne fase vigtigt at vre accepterende; det er ikke sikkert, at patienten vlger den lsning, som resten af gruppen synes bedst om.

Det er en god id frst at sortere de forslag fra, som ikke frer til lsning p problemet.

 

ad 5. Planlgge opgaver og implementering

Herefter planlgges, hvordan lsningen trin for trin skal fres ud i livet. Det er ofte ndvendigt med en meget konkret planlgning, - hvor, hvornr, sammen med hvilke personer osv.

 

ad 6. Evaluering

Evalueringen af hele problemlsningen sker p nste gruppemde. I runden bliver patienten/familien spurgt, om de har prvet lsningsforslaget. Hvis det er lykkedes, fr de anerkendelse for dette. Hvis det ikke er lykkedes, tager gruppelederne ansvaret for dette.

Der kan vre flere rsager til, at problemlsningsforslaget ikke lykkes:

Problemet var for stort.

Det var for tidligt i processen.

Gruppelederne var for ivrige for at finde en lsning og glemte at tage hensyn til patienten/familien.

Gruppelederne har ikke udforsket problemet godt nok.

Andre faktorer.  

Hovedpointen er, at patienten/familien ikke skal fle et nyt nederlag

 

Kommunikation og kommunikationsregler i flerfamiliegruppen

Problemlsningsmetoden krver hensigtsmssige kommunikationsfrdigheder.

Nogle familier med et psykotisk familiemedlem kommunikerer godt, mens andre har forstyrrede kommunikationsmnstre, som ofte er et resultat af lang tids belastning, frustration og magteslshed - mislykkede forsg p at lse problemer.

En sdan flelsesmssig spnding skaber ofte et kommunikationsmnster, hvor en person er vanskelig at afbryde. Mange patienter med psykoseproblematik har svrt ved at  hvde sig  og glider derfor ofte ud af konversationen. I familier, hvor prrende taler meget p grund af flelsesmssige spndinger, og patienten nsten ikke siger noget, mister man ofte evnen til at lytte til hinanden.

Mden, familiemedlemmerne kommunikerer p, har stor betydning for sygdomsforlbet. Ved kriser kan en god kommunikation reducere den emotionelle spnding i familien og bedre problemlsningsevnen. Omvendt kan uhensigtsmssige kommunikationsmnstre forhindre problemlsning og bidrage til opblomstring af de psykotiske symptomer.

De mest typiske kommunikationsproblemer er vanskeligheder med at udtrykke specifikke negative og positive flelser, problemer med aktiv lytning og med at kunne stille sprgsml i stedet for at fremkomme med krav og kritik.  

 

Kommunikation af negative flelser og kritik

Familiemedlemmernes meget forskellige reaktioner p sygdommen og den mde, det enkelte familiemedlem hndterer det p, kommer til udtryk ved forskellige former for flelsesmssige udbrud. Der er brug for at f luft for disse flelser indimellem, deriblandt ogs de negative.

Nr de negative flelser skal kommunikeres, er der stor risiko for overgeneraliserede personangreb, som den syge er srligt srbar overfor. Det bliver her gruppelederens opgave at hjlpe den enkelte til at rette opmrksomheden mod den adfrd, som udlste denne flelse, for herigennem at reducere sdanne personangreb.

Sledes vil udsagnet: Jeg bryder mig ikke om den mde, du gjorde tingene p vre vsentlig lettere for modtageren at tage imod end udsagnet: Du er den mest sjuskede og dovne rad i hele verden. Det frste udsagn har fokus p adfrden, mens det andet har fokus p personen. Nr man fokuserer p adfrden, bliver det lettere at konkretisere og skabe grundlag for at bruge problemlsningsmodellen.

Kritik og udtryk for negative flelser bunder ofte i et  nske om, at den anden skal ndre adfrd.

Nr negative flelser og kritik kommunikeres i gruppen, er det gruppeledernes opgave at hjlpe familien til at reformulere budskabet til konkrete problemstillinger baseret p adfrd. Mange gruppeledere finder dette srdeles vanskeligt, hvorfor det ogs er ndvendigt med velse og vejledning for at blive god til det.

 

At hjlpe hinanden til at blive forstet.

Det er ofte ndvendigt for gruppelederne, at forsge at bedre familiemedlemmernes evne til at lytte til hinanden. Dette opns ved, at man aktivt hindrer folk i at tale i munden p hinanden. Det kan vre ndvendigt overfor et familiemedlem at ppege, at en anden siger noget, som er vigtigt, og bede dem om at lytte efter. Man kan dernst bede lytteren om at gentage, hvad der er blevet sagt med egne ord. Dette er en god velse og tydeliggr, hvorledes familiemedlemmer kommunikerer med hinanden. Enhver persons bidrag skal vrdsttes af gruppelederen, uanset om det er noget hjlpelst formuleret. Dette hjlper alle til at fle, at de bidrager med noget. Gruppelederen kan eventuelt hjlpe et familiemedlem med at forsge at udtrykke sig mere klart.

 

Etablering af grundregler:

En god mde at forbedre kommunikationen p er at etablere et st af grundregler, som glder i gruppen, og at lre gruppemedlemmerne at respektere disse.

 

1. Kun n person taler ad gangen

Erfaringerne viser, at familiemedlemmerne ofte taler i munden p hinanden. Gruppelederen kan introducere denne regel ved at sige, at det er umuligt for hende at lytte til to personer samtidig, og da han/hun nsker at hre, hvad hver enkelt person har at sige, er det ndvendigt, at kun n person taler ad gangen.

Man kan ogs sige noget om, at hvis en person er plaget af hallucinationer, er det vanskeligt nok at koncentrere sig om en samtale, selvom der kun er n, der taler ad gangen.

Det kan tage lang tid at etablere denne grundregel, og det m gres bestemt, men uden at kritisere gruppemedlemmet.

At mestre denne grundregel betyder,  at familiemedlemmerne har get deres selvkontrol med hensyn til det bagvedliggende emotionelle pres, samt at de viser mere respekt for hinanden.

 

2. Tal til personerne, ikke om dem

Dette er ofte vanskeligt for familiemedlemmerne. Det er dog overraskende let for gruppelederne at bryde dette kommunikationsmnster ved at ppege det,  hver gang det sker. For en skizofren patient vil det at blive talt om opleves, som om han eller hun ikke er til stede, da de i forvejen har en skrbelig selvflelse og mske har 3.persons hrehallucinationer. Som gruppeleder kan man f.eks. sige Det, du sagde lige nu, er vldig vigtigt, vil du vre sd at sige det direkte til din kone.

En anden fordel ved direkte kommunikation er, at det nedtoner de negative flelser. Det er meget vanskeligere at sige til nogen: Du er doven, end Han er doven.

 

3. Alle skal have taletid.

Det sker ofte, at et familiemedlem tager meget taletid, sdan at der bliver meget lidt tid tilbage til de andre, specielt til patienterne. Gruppelederen m forklare, at det er vigtigt at hre p alle familiemedlemmerne, og m forsge at styre de mest talende og opmuntre de mindre snakkesalige.

Gruppelederen m udvikle en stil, der er bestemt, men taktfuld. Brug af humor kan vre vigtig her.

Af og til er det umuligt at styre familiemedlemmerne p denne mde. S kan det blive ndvendigt med en mere formel struktur ved at give hvert familiemedlem samme antal minutters taletid.

Patienterne er ofte ikke s tilbjelige til at bidrage med noget og kan blive holdt udenfor.

Det kan man hndtere p den mde, at ingen fr lov til at afbryde, nr en patient taler. Det kan opleves som et ubehageligt pres for en patient at skulle sige noget. Gruppelederen kan sttte ved at sige, at det ikke er ndvendigt at sige noget hver gang. At det er i orden bare at sidde og lytte.

 

4. Etablering af netvrk for familierne

Mod afslutningen af gruppeforlbet i Flerfamiliegrupperne tilstrbes det, at f grupperne til at blive selvkrende, nr terapeuterne afslutter trder ud af gruppen. Dette kan f.eks. gres ved direkte at opfordre til dette, og ved at tage initiativ til at f lavet en navne og adresse liste for gruppen.

 

    

 

Litteratur

xnevad AL, Grnnestad T, Arntzen B; Familiearbeid ved psykoser - mot samme ml. Stiftelsen Psykiatrisk Oplysning 2000.

Jrgensen P, Larsen TK, Rosenbaum B; Tidlig indsats ved skizofreni - udvikling og behandling; FADLs forlag 2000; 11:151-174.

McFarlane WR, Deakins SM et al; Multiple-Familiy Psychoeducational Group Treatment Manual. Biosocial Treatment Division, New York State Psychiatric Institute; 1991.  

 

   22.01.06