Manual for kropsgrupper
1. Indledning.
Det følgende er en beskrivelse af mål, indhold og metoder for kropsgrupper i OPUS. Baggrunden herfor er 6 gruppeforløb, afviklet gennem de sidste 3 år, hvorved metoderne er blevet udviklet og præciseret. Manualen er blevet til på baggrund af observationer og tilbagemeldinger fra deltagerne i disse grupper og gennem diskussioner mellem trænerne indbyrdes og i OPUS som helhed, af de indhøstede erfaringer. Undervejs er der således sket en udvælgelse af metoder, ideer er blevet forkastet, og tiltag som har virket godt er blevet præciseret.
Baggrunden for at oprette kropsgrupper er viden om at fysisk aktivitet kan bidrage til at dæmpe eller afhjælpe en række af de symptomer der følger af skizofreni. Desuden har fysisk aktivitet en direkte positiv virkning på en række sundhedsproblemer, som i mange tilfælde er knyttet til at have en psykisk sygdom.
Psykiatriske patienter har generelt en dårligere fysisk form, øget risiko for overvægt, diabetes og overdødelighed af hjerte-kar-sygdomme. Sindslidendes generelle sundhedstilstand er således dårligere end befolkningen som helhed[1].
Årsagen kan findes i at psykisk sygdom har en tendens til at påvirke hverdagsliv og levevis i negativ retning, som følge af manglende overskud, tendens til social isolation og i nogle tilfælde gentagne hospitalsindlæggelser. Vægtøgning og risiko for type 2-diabetes er kendte bivirkninger af antipsykotisk medicin.
Den positive betydning af kropslig aktivitet, skal desuden ses i lyset af, at mennesker med en skizofreni diagnose ofte har symptomer, der direkte anfægter en grundlæggende fornemmelse af at ”være sig selv” i realiteternes verden. Et kropsligt, sansende nærvær er et ofte uden at man er opmærksom på det, et basalt grundlag herfor. Hallucinationer, vrangforestillinger og depersonalisations oplevelser, er eksempler på gængse skizofrenisymptomer, som underminerer en realistisk forankring i virkelighedens verden. Endvidere kan nævnes en række andre forhold eller symptomer som blandt andet, tendens til somatisering, angst, negative symptomer og forstyrrelser i den kognitive bearbejdning af sanseindtryk.
Der foreligger viden om en positiv effekt af kropslig udfoldelse i form af reduktion af angst og depression og kliniske iagttagelse fra psykiatrisk behandling, peger på at patienterne på en række områder får det bedre af at bruge kroppen, blandt andet i form af:
- bedre humør og mere overskud,
- afledning af påtrængende negative tanker, følelser eller andre symptomer, eks. hørehallucinationer
- reduktion af spænding, f.eks. affektspænding, eller kropslig anspændthed og nervøsitet
- glæden af positivt samvær med andre
- øget nærvær og tilstedeværelse i kroppen
- en mere realistisk opfattelse af kroppen
- hjælp til vægttab.
Det overordnede mål for grupperne er at deltagerne finder frem til kropslige teknikker, redskaber og handlinger, der kan bidrage til at mindske symptomerne, forbedre evnen til at håndtere vanskeligheder i hverdagen på en konstruktiv måde, og motivere for fortsat fysisk aktivitet. Vi har med andre ord ønsket at udvikle behandlingsmetoder, der kan bibringe patienterne kropslige symptommestrings færdigheder.
Det teoretiske grundlag for kropsgrupperne er, som i OPUS som helhed, de kognitive behandlingsformer, specielt teori og metoder fra socialfærdighedstrænings grupper.
2. Hvem er kropsgruppen henvendt til
- Patienter som har svært ved at mærke kroppen, eller som mistyder signaler fra kroppen. F.eks. patienter der episodisk mister evnen til at sanse sig selv, eller patienter der generelt har en svag eller udflydende sansning af kroppen, mens følelser og tanker dominerer.
- Patienter som har positive erfaringer med at være kropsligt aktive, men som på grund af sygdommen ikke tilfredsstillende er i stand til at anvende disse ressourcer, men er motiverede for at komme i gang igen.
- Patienter med symptomer der erfaringsmæssigt kan dæmpes med fysiske øvelser / aktivitet som f.eks. angst eller depression.
- Patienter med fysiske skavanker eller klager, f.eks. vægtøgning, ubehag ved kroppen, dårlig balance eller træthed. Dog må de nævnte skavanker ikke optræder i en udstrækning, der medføre at deltageren ikke kan deltage i gruppens program og aktiviteter.
- Patienter der har glæde af at deltage i en gruppen, men har vanskeligt ved at sidde i et rum sammen med andre og samtale.
3. Mål for gruppen.
At deltagerne:
- får styrket kropsbevidstheden ved at blive mere opmærksomme, trygge og realistiske i registreringen af kroppens sanser, impulser og reaktioner.
- får erfaring og træning i at sætte ord på det som mærkes i kroppen.
- erhverver kropslige mestringsstrategier, d.v.s. kropslige øvelser eller handlinger, som kan påvirke den fysiske og psykiske tilstand i positiv retning, f.eks. reducere angst, uro, mangel på energi, eller psykotiske symptomer, f.eks. påtrængende tanker eller depersonalisations oplevelser.
- får positive erfaringer med bevæge sig og være sammen med andre og at deltagerne motiveres til gode kropslige vaner i hverdagen, f.eks. i form af at fortsætte med at lave virksomme øvelser på egen hånd eller deltage i en idrætsforening eller lignende.
Eksempler på deltagernes mål og udbytte
- Kvinde som giver udtryk for at have en ”fragmenteret” oplevelse af kroppen og som bliver opslugt af tankemylder. ”Jeg får det ikke godt af at sidde for længe, så er det som om jeg forsvinder”.
Hendes mål for deltagelse i gruppen var ”at få tillid til kroppen”.
I gruppen oplevede hun at ”når jeg fokuserer på det fysiske, så har jeg det godt”. Hjemme anvendte hun f.eks. en øvelse fra gruppen hvor hun klappede kroppens overflade, hvilket havde en god effekt.
- Mand som under sin psykose oplevede en brændende fornemmelse op gennem rygsøjlen og en følelse af at ”energiniveauerne” i hans krop havde forskudt sig. Det var ved gruppens start stadig hans opfattelse at ”spændingerne” i baghovedet stammede herfra. Hans mål med gruppen var blandt andet at få en bedre føling med kroppen. Han opnåede at mærke afslappethed og lethed i musklerne, og gav udtryk for at gruppen var en støtte til at gøre noget godt for sig selv og være fysisk aktiv, lige som inden han fik symptomer.
- Mand som ved gruppens begyndelse egentlig ikke selv havde nogen motivation for at deltage, men gjorde dette på kontaktpersonens opfordring. I gruppen oplevede han en ny interesse for sin krop og han (gen-)opdagede kropsområder og funktioner. Han brugte flere øvelser fra gruppen hjemme, f.eks. en jordforbindelsesøvelse som gav ham mere energi og koncentration
- Kvinde som til dagligt mest opholdt sig i hjemmet og under sit sygdomsforløb havde taget 5 – 6 kg på. Hun havde som mål at tabe sig. Gruppen stod på et par måneder og i denne periode opnåede hun ikke vægttab, men hun mødte stabilt og fortsatte efterfølgende på et motionshold, som hun fulgte regelmæssigt, således var hendes muligheder for at tabe sig klart forbedret.
- Mand som dagligt var angst, med fysiologiske reaktioner som hjertebanken, øget svedtendens, rastløshed og irritation. Efter gruppens program faldt angstniveauet og han erfarede at fysisk aktivitet generelt havde en gunstig effekt på hans angstsymptomer. Han fik via gruppen inspiration og støtte til at være fysisk aktiv i hverdagen, f.eks. ved at løbetræne eller spille fodbold i lokalområdet.
- Mand som havde betydelige sociale vanskeligheder. Han havde ikke tidligere været i stand til at indgå i en gruppe og oplevede tilbagevendende konflikter i familien, med ukontrollerede vredesudbrud og udad agerende adfærd. Hans mål var at være sammen med andre. Fra starten blev det aftalt at han måtte gå fra gruppen hvis han havde behov for det. Dette fik han ikke behov for og ved gruppens slutning gav han udtryk for at det vigtigste for ham var ”at jeg er kommet” og har deltager sammen med de andre. Han ønskede at gruppen fortsatte og havde fået mod på at starte i ”kæmperne”.
4. Visiterende samtale
Forud for gruppens start afholdes visiterende samtaler med relevante patienter. I visitationssamtalerne deltager begge trænere i kropsgruppen og patienten.
Samtalen har ca. en times varighed. Målet med samtalen er
- at kende patientens symptomer og vanskeligheder,
- at klarlægge patientens mål og positive forventninger til gruppen.
- at vide hvilke vanskeligheder der kan opstå og hvem der i så fald kan støtte og hvordan.
- at gøre gruppens indhold og form klar således at forventningerne er realistiske.
- at få overblik over patientens ugentlige aktivitetsniveau, og hvad patienten realistisk magter.
Patientens kontaktperson og teamet som helhed indgår i ovenstående overvejelser, blandt andet via drøftelse på behandlingskonference, før og / eller efter visitationssamtalen.
På baggrund heraf tages der stilling til om det er realistisk og hensigtsmæssigt at patienten deltager, og der sammensættes en gruppe.
(bilag 1. Indhold i den visiterende samtale).
5. Gruppens rammer og praktiske forhold
Gruppens varighed:
Hver enkelt gruppesession varer 1,5 time. Der holdes ikke pause, men undervejs er der et par små ophold, hvor der kan drikkes vand eller saft. Kropsgrupper strækker sig over 6 måneder, det vil sige ca. 20 - 24 gange.
Gruppeledere og krav til disse
Gruppen tilknyttes to gruppeledere.
Gruppelederne skal have en relevant faglig uddannelse, og minimum den ene gruppeleder skal have en uddannelse der giver basal fysiologiske og anatomiske viden, og en forståelse af hvorledes kropslige forhold har indflydelse på psykologiske aspekter og sociale relationer. Der kan være tale om fysioterapeuter, afspændingspædagoger, ergoterapeuter. Det er ligeledes en forudsætning af gruppelederne har psykiatrisk erfaring og kendskab til de kognitive behandlingsformer.
Det skal tilstræbes at gruppelederne får supervision, med et kropsligt eller kognitiv terapeutisk fokus.
Antallet af deltagere:
Der visiteres 6-8 patienter til gruppen, med henblik på at opnå en reel gruppestørrelse på 5-7 deltagere, i det der erfaringsmæssigt er et lille frafald forud for gruppens start på grund af indlæggelser eller start af uddannelse eller lignende.
De hidtidige grupper har haft 3 – 5 deltagere og det skønnes hensigtsmæssigt med en noget større gruppe, af hensyn til gruppedynamik, erfaringsudveksling og sociale lege. Det er dog ikke ønskeligt at gruppen bliver for stor da der er behov for individuel vejledning i øvelser m.v., hvis de skal have relevans i hverdagen. Endvidere vil store grupper medføre at samtale i form af ”runder” og opsamling på hjemmeopgaver, kommer til at tage for meget tid i forhold til de kropslige øvelser.
Det er muligt undervejs i forløbet at optage nye patienter i gruppen. Det vil i så fald være mest hensigtsmæssigt at lade et par nye patienter starte sammen og at dette gøres når det vurderes at den eksisterende gruppe er stabil nok til at omstille sig til nye deltagere.
Lokaler
Et rum hvor man kan bevæge sig frit, hvor der er plads til lege, boldspil og forskellige andre idrætsaktiviteter. Der er behov for musikanlæg, madrasser, bolde, og andre idrætsredskaber som hockeystave og elastikker. Desuden skal der bruges en tavle.
Der skal være mulighed for at klæde om og meget gerne mulighed for bad. Det er hensigtsmæssigt hvis lokalerne er rolige, med lille risiko for at blive forstyrret. Der er endvidere behov for et rum hvor gruppelederne kan forberede sig før og efter sessionen.
6. Temaer - plan over forløbet:
Afhængig af deltagernes problemstillinger og behov kan temaerne i den midterste del af forløbet varieres.
- Introduktion til gruppen og opstilling af individuelle mål. (2 gange)
- Sammenhængen mellem krop-psyke (den kognitive firkant) Deltagerne inspireres til at gøre noget kropsligt hjemme, under temaet ”3 ting jeg kan lide at gøre med min krop”. (3 gange)
- Sammenhæng mellem kropsholdning og psykisk tilstand. ”Stærk og svag gang”. (3 gange)
- Der kan herefter vælges at arbejde med 2 – 3 af de følgende temaer. I alt 6 – 8 gange.
- Kropsbevidsthed og jordforbindelse
- Mestring af angst, stress, uro, søvnproblemer.
- Grænser i forhold til andre mennesker.
- Kropslig aktivitet som forebyggelse af vægtøgning og fremme vægttab
- Gode kropslige vaner i hverdagen – opsamling af øvelser fra forløbet, individuelt træningsprogram, besøg i idrætsforening. (4 gange)
- Evaluering af individuelle mål og afslutning (2 gange)
7. Uddybning af temaerne.
Der sammensættes en (løsblads-) mappe med øvelser, oplæg, hjemmeopgaver m.v.
1. Introduktion og opstilling af individuelle mål.
Deltagerne præsentere sig for hinanden, der laves enkelte sociale lege med fokus på navne, og på at lære hinanden at kende.
Der snakkes om hvordan det er at starte i en gruppe, og evt. tidligere gode erfaringer hermed. Programmet gennemgås og metoderne, herunder runden introduceres.
Hver enkelt deltager opstiller et mål for forløbet, og skalerer deres aktuelle udgangspunkt for det mål de har opstillet, på en skala fra 0 – 10. Deltagerne deler deres mål med hinanden.
2. Sammenhængen mellem krop og psyke, med udgangspunkt i ”den kognitive firkant”.
Der arbejdes med temaet ”Ting jeg kan lide at gøre med min krop”, hvor der lægges vægt på små, enkle, realistiske øvelser eller handlinger som deltagerne umiddelbart kan udføre i deres hverdag, eksempelvis at gå i bad, at gå en tur, at sætte musik på og danse, at lave en øvelse man kender fra tidligere, eller en fra kropsgruppen.
Der lave en fælles brainstorm på tavlen over øvelser / handlinger deltagerne kender og enkelte øvelser demonstreres i gruppen, f.eks. at klappe kroppens overflade, en venepumpeøvelse, eller at sjippe.
Deltagerne vælger en øvelse som hjemmeopgave og bedes om at registrere hvordan den mærkes kropsligt, og hvilken konkret effekt den har. Der lægges vægt på at fremhæve de positive aspekter af øvelserne, f.eks. at man når man går en tur lægger mærke til den omgivende natur eller fugle, at man bliver varm og afslappet efter et bad, eller man bliver let og glad af at danse. Denne effekt kan fremhæves og bevidstgøres ved at deltagerne skriver stikord ned hjemme, via samtale i gruppen og via en visualiseringsøvelse.
3. Sammenhæng mellem kropsholdning og psykisk tilstand. ”Stærk og svag gang”.
Formålet er at deltagerne bliver bevidste om betydningen (kropsligt og følelsesmæssigt) af at indtage forskellige kropsholdninger og de hver især finder frem til en ”stærk” gående og stående stilling, som de kan anvende i hverdagen, hvis de har behov for at mærke styrke.
Deltagerne guides til at gå med forskellige kropsholdninger, med udgangspunkt i nogle typiske roller. F.eks. en træt gammel mand, et legende barn, en knejsende dronning, en stærk mand. Opmærksomheden henledes på hvorledes disse attituder mærkes kropsligt, hvad gør de med kroppen og hvordan de opleves følelsesmæssigt.
Deltagerne går med henholdsvis en stærk og en svag gang, og registrerer den kropslige og følelsesmæssige forskel herpå. De trænes i at finde deres egen ”stærke gang og stilling” og at anvende denne i hverdagssituationer, herunder i problemsituationer.
4. Valgfrit temaer:
A. Kropsbevidsthed og jordforbindelse.
Med ordet kropsbevidsthed menes, det enkelte menneskes bevidsthed om egen krop. En nøgtern bevidsthed om kroppens funktion, dens tilstand, behov og muligheder. Kropsbevidsthed bygger på en bevidst registrering af sanseindtryk fra kroppen og kendskab til kroppens måde at fungere på. I den forstand er kropsbevidsthed det basale grundlag for oplevelse af og accept af sig selv.
Med jordforbindelse menes i denne sammenhæng, opmærksomhed på sansning af kroppens kontakt med underlaget. Jordforbindelsesøvelserne har til hensigt at fremme sansningen og kvaliteten af denne kontakt mellem kroppen og understøttelsesfladen, ved at slippe overflødig muskelspænding og/eller opbygge øget spænding. Derved opnås en mere hensigtsmæssig balance i kropsholdningen og kroppen kan mærkes mere stabil og fleksibel.
Opmærksomhed på jordforbindelse, er for mange psykiatriske patienter essentiel, som en modvægt til en følelse af at miste kontakten til kroppen, eller ”forsvinde op i tankerne”.
Formålet med at arbejde med temaet kropsbevidsthed og jordforbindelse, er at deltagerne oplever at de kan forbedre deres jordforbindelse og at de hver i sær finder en eller flere øvelser de i hverdagen kan bruge med dette formål.
Der gennemgås forskellige øvelser og stående stillinger, med henblik på at forbedre deltagernes kontakt til underlaget, balanceret kropsholdning, uhindret vejrtrækning og sansning af kroppen. Der konstrueres en ”problemsituation” hvor deltagerne kan afprøve effekten af den valgte jordforbindelsesøvelse.
B. Mestring af angst, stress, uro, søvnproblemer.
Afhængig af hvilke af ovenfor nævnte problemstillinger der er repræsenteret i gruppen vælges et tema der fokuseres på.
Formålet er at deltagerne kender det kropslige / fysiologiske aspekt af f.eks. angst eller stress, og får kendskab til enkle øvelser der kan dæmpe eller afhjælpe problemet.
Der kan arbejdes med øvelser der virker afspændende, øvelser der fremmer sansningen af kroppen, opspændingsøvelser, øvelser der fremmer blodgennemstrømninger eller andet afhængig af den valgte problemstilling og deltagernes erfaringer og funktion.
C. Grænser i forhold til andre mennesker.
I gruppen arbejdes med det aspekt af begrebet grænser, som omhandler den fysiske afstand, eller det fysiske rum, den enkelte har behov for at have i samvær med andre mennesker. En overskridelse af den enkeltes grænse, det vil sige for lille afstand til andre, påvirker evnen til at være i ro og mærke sin egen krop som et afgrænset hele. Det enkelte menneskes grænser er individuelle og situationsbestemte.
Formålet med temaet er at deltagerne bliver opmærksomme på, at den fysiske afstand til andre mennesker, har betydning for deres velbefindende og evne til at mærke sig selv. Endvidere at deltagerne får erfaring med hvor stor fysisk afstand til andre, de trives bedst med.
Der laves øvelser hvor deltagerne kan erfare (kropsligt og psykisk) betydningen af afstanden til andre, og lære deres egne grænser at kende. Der kan arbejdes med rollespil for at konstruere en ”problemsituation” i gruppen.
D. Kropslig aktivitet som forebyggelse af vægtøgning og fremme vægttab.
Formålet er at deltagerne får viden om fysisk aktivitets betydning for vægten, f.eks. hvilken type aktivitet som fremmer fedtforbrænding. Desuden at deltagerne bliver inspireret til at anvende denne viden i hverdagen.
Forskellige typer øvelser og bevægelse deltagerne kan anvende i hverdagen gennemgås og der deles erfaringer.
5. Gode kropslige vaner i hverdagen.
Formålet er at integrere relevante øvelser fra forløbet og at motivere deltagerne til at fortsætte med at være fysisk aktive i en forening eller lignende.
Der samles op på de registreringsskemaer der er udfyldt gennem forløbet i forbindelse med runderne, således at deltagerne kan se hvilken effekt gruppens program har haft for deres fysiske og psykiske tilstand (f.eks. en generel tendens at deltagernes humør er steget på skala fra 0 – 10). Gennemgåede øvelser repeteres.
Der laves brainstorm på mulige fremtidige aktivitetsmuligheder. Gruppen deltager sammen i en aktivitet hos f.eks. Idrætsforeningen Kæmperne eller i Idrætshuset i København.
6. Evaluering af individuelle mål og afslutning. Deltagerne evaluerer deres mål og forløbet i gruppen.
8. Struktur hver enkelt gang
Følgende struktur er gennemgående i hele forløbet. Det er væsentligt at deltagerne kan genkende strukturen og efterhånden bliver tryg ved den.
- Velkommen, stående i cirkel midt på gulvet. Afbud og praktiske beskeder. Gennemgang af program og dagens tema. (5 min)
- Opsamling på hjemmeopgave, fortsat stående i cirkel. (10 min)
- Runde. Den ene træner udfylder undervejs registreringsskemaer. (7 min)
- Opvarmning 15 min.
- Leg – boldspil 15 min.
- Stræk - ned i tempo – opmærksomhed på egen krop. (5 min.)
- Tema (se ovenfor) 15 min
- Afslutningsøvelse 5 min
- Runde 7 min.
- Vælge hjemmeopgave. Tak for i dag. 5 min
9. Metoder
Indledende – afsluttende runde
Deltagerne guides til at vende opmærksomheden indad og lægge mærke til hvordan kroppen mærkes. Derefter laves en runde hvor deltagerne kort deler deres iagttagelser med hinanden
Formålet hermed er at deltagerne trænes i at være opmærksomme på og verbalisere hvorledes kroppen mærkes. Runden har desuden en social betydning, da deltagerne deler med hinanden hvordan de har det. Endvidere giver runden en opmærksomhed på at fysisk aktivitet påvirker den kropslige tilstand, som regel i positiv retning.
Runden skal laves under hensyn til at det kropslige nærvær der fremmes, for nogen kan virke angstfremkaldende eller konfronterende, da runden skærper den enkeltes opmærksomhed på sin fysiske tilstand. Nogle vil derfor naturligt blive opmærksom på (kropslige) symptomer, koncentrationsbesvær, dårlig fysisk form, eller at det er svært at mærke sig selv. Derfor søges det at holde fokus på:
- en registrering af reelle sanseindtryk (kropsbevidsthed) – frem for evt. perceptionsforstyrrelser /hallucinationer (kropsoplevelse)
- de positive forandringer der forekommer som følge af programmet
Der anvendes et skema hvorpå deltagernes fysiske tilstand før og efter gruppen måles. Registreringsskemaet udfyldes af den ene gruppeleder, undervejs i sessionen. (bilag 2)
Fast opvarmnings program
Opvarmningens formål er deltagerne får bevæget hele kroppen med en stigende intensitet, således at de fysisk bliver klar til den intensive udfoldelse, som den efterfølgende leg indebære. Desuden at deltagerne via bevægelse og kropsvarme øger evnen til at mærke kroppen. Endelig har opvarmningen et socialt element og skal virke motiverende for det videre program.
Opvarmningen foregår efter et fast program, således at øvelserne i det store hele er de samme gennem hele forløbet. Dette giver tryghed og mulighed for at fordybe sig i øvelserne, og dermed for at træne kropsbevidstheden og nærværet.
Opvarmningens øvelser kan være udgangspunkt for forskellige vinkler, eller opmærksomhedspunkter. F.eks. kan der være fokus på det sociale aspekt (øjenkontakt eller berøring) af en øvelse, eller der kan være fokus på et fysisk, bevægelsesmæssigt aspekt af samme øvelsen (fodafsættet eller den energi det giver at bruge armene når man går). Opvarmningen kan på den måde målrettes og lægge op til det efterfølgende program.
Lege, boldspil, dans m.v.
Hensigten er at lave en fysisk aktivitet som indeholder et socialt aspekt og som giver mulighed for at deltagerne bliver revet med, og lader sig drive af legen eller aktiviteten. Der lægges også vægt på at deltagerne får sved på panden, at pulsen kommer op og at man kan være med i et samvær som er sjovt og legende.
Det er væsentligt at aktiviteten er tilrettelagt så alle kan være med, uanset forudsætninger. Dette gælder også for idrætsaktiviteter eller boldspil, hvor der normalt kan være store niveauforskelle. Reglerne skal være enkle og overskuelige, således at legen så vidt muligt kan være ”vild” og medrivende uden at være kaotisk og skræmmende.
Undervisning, oplæg og psykoedukation.
Hensigten er at deltagerne får indsigt og viden om grundlæggende kropslige og psykologiske forhold, som for eksempel de fysiologiske og psykologiske mekanismer ved angst.
Denne viden formidles så vidt muligt i direkte sammenhæng med de relevante øvelser og deltagerne inddrages mest muligt, f.eks. via brainstorm og dialog. Oplæg og samtale, f.eks. opsamling på hjemmeopgave skal laves kort og præcist, således at der tages hensyn til at for lang tids samtale, kan ødelægge det bevægelsesmæssige flow i programmet, da deltagerne kan står og bliver kolde. Endvidere skal der tilstræbes en form, der støtter deltagerne i at fastholde koncentrationen.
Ned i tempo
Udspændings– og afspændingsøvelsers mål er at bidrage til at slippe overflødig spænding og nervøsitet og fremme kropsligt nærvær. De skal dog laves under hensyn til at nogle deltagere kan opleve at psykotiske symptomer eller angst, forstærkes hvis de i for stor udstrækning slipper muskelspænding, eller glider ind i en mere ”afslappet” bevidsthedstilstand”. Øvelserne skal derfor i hovedreglen være tidsmæssigt korte og fokusere på sansning og kropsbevidsthed, frem for fantasi og følelsesmæssige oplevelser.
Afslutningsøvelse
Umiddelbart før den afsluttende runde laves en enkel, fysisk øvelse, f.eks. en opspændingsøvelse. Formålet hermed er at den enkelte får mulighed for at ”samle sig”. Det forudgående arbejde med et tema, kan have berørt noget vanskeligt, som herved ”lukkes ned”. Deltagerne får via afslutningsøvelsen lejlighed til at bevæge sig og dette kan have betydning for, at den afsluttende runde opleves positiv.
Hjemmeopgaver.
Formålet med hjemmeopgaver er at træne nye færdigheder hjemme, med henblik på at kunne integrere dem i hverdagen og desuden at skabe kontinuitet mellem de enkelte sessioner.
For at hjemmeopgaverne skal opleves meningsfulde er det hensigtsmæssigt at formulere dem i tilknytningen til den / de relevante øvelser og at dettes tilpasses den enkelte. For nogle er det en god ide at lave øvelsen sammen med sin kontaktpersonen.
Et eksempel på en hjemmeopgave kan være at lægge mærke til hvor tæt man står på hinanden i køen i Føtex, eller at gå med ”stærk gang” på vej til bussen.
Når hjemmeopgaven evalueres lægges der vægt på at spørge til hvordan og hvor øvelsen kunne mærkes i kroppen.
10. Forberedelse og evaluering af gruppen i forbindelse med hver enkelt session:
Forud for hver gang bruger gruppelederne ca. ½-1 time.
Her gennemgås evt. afbud og om der er sket noget nyt for de enkelte patienter som, der skal følges op på. Et godt fokuspunkt er den enkeltes mål og registreringsskema fra sidste session.
Program, ansvarsopgaver, og skriftlige øvelser til udlevering gennemgås.
Praktiske ting og drikkevarer gøres klar.
Efter hver gang bruges ca. ½-1 time.
Der laves noter omkring hjemmeopgaver og vurdering af positivt / negativt udbytte af øvelser, når et tema afsluttes.
Er der noget som skal formidles til kontaktperson eller team ?
Program og ansvarsfordeling til den følgende gang fastlægges.
11. Ratings før og efter forløbet.
De anvendte registreringsskemaer i forbindelse med den indledende og afsluttende runde evalueres og der måles ligeledes på deltagernes individuelle målsætninger. Vi har endvidere i slutningen af et enkelt gruppeforløb afholdt en session, der udelukkende blev brugt til evaluering af gruppen, hvilket var en god måde at få deltagernes subjektive tilbagemeldinger på.
Vi er opmærksomme på at de nævnte evalueringsformer ikke er standardiserede målinger. Det er ønskeligt på sigt at finde en sådan evalueringsmetode.
Litteratur
Ea Suzanne Akasha (red.): Afspændingspædagogik – tekster om faget 1946-2003
Ane Moltke: Krop og socialpsykiatri, Danske afspændingspædagoger 2001
Merete Mørch og Nicole Rosenberg (red.): Kognitiv terapi, modeller og metoder, Hans Reitzels forlag 2005
Mette Skovgård Væver: Tankeforstyrrelser inden for det skizofrene spektrum, Ph.d. Afhandling, Københavns Universitet, 2000
Jan Svensson: Psykomotorisk træning i behandling af indlagte patienter, Ph.d. Afhandling, Københavns Universitet 2001
Bilag 1 til Manual.
Indhold i visiterende samtale til kropsgruppen:
Fortælle om samtalens indhold.
1. Giv information om gruppen. Indhold, rammer, program. Evt. fremvisning af salen
2. Patientens tanker og motivation for gruppen.
F.eks. at komme i gang med at bevæge sig. At genopdage glæde ved at bruge kroppen. At lære at tackle angst. At få bedre kropsbevidsthed.
3. Tidligere erfaringer med kropslig udfoldelse. (idræt, dans, kropsgrupper på hospital, friluftsliv). Fokus på barriere – ressourcer.
4. Erfaringer med at deltage i en gruppe.
5. Hvilke kropslige aktiviteter deltager patienten aktuelt i. Hvilke kropslige vaner og gøremål har de i hverdagen? Hvad kan de lide at gøre med kroppen? Forsøg at skabe et overblik over patientens ugentlige aktivitetsniveau, og hvad patienten realistisk magter.
6. Har patienterne nogle kropslige gener i hverdagen? Fysiske skavanker. Noget de ikke bryder sig om at gøre med kroppen.
7. Bivirkninger som mærkes i kroppen eller er hindring for kropslig udfoldelse.
8. Kropslige symptomer eller kropslige følger af sygdommen.
- Har de urealistiske sansninger af kroppen, f.eks. sansninger på huden.
- Uforklarlige smerter, eller oplevelse af elektriske fornemmelser, prikken.
- Har de haft oplevelser af at se anderledes ud end de plejer når de kigger sig i spejlet.
- Har de indimellem svært ved at mærke kroppen – føler sig fremmed for kroppen, eller følelsesløs, eller får en fornemmelse af at forsvinde op i tankerne.
- Har de oplevet angst eller stress med fysiologiske reaktioner.
- Har de haft oplevelser af at de var svært at styre kroppen, f.eks. at det er nødvendigt at tænke over bevægelser som før var automatiske.
- Har de haft oplevelse af at andre styrede deres krop.
- Føler de sig trætte og energiforladte.
- Søvnproblemer – kropslig uro
9. Har de ændret oplevelse af kroppen efter de er blevet syge – hvordan ? F.eks. tidligere aktiv og glad for bevægelse, i modsætning til nu. Er blevet anspændt og stiv.
10. Formulering af mål for gruppen.
Eksempler på mål:
- Komme i gruppen hver gang.
- Lære at slappe af – håndtering af stress
- Lære at tackle angst
- Komme i gang med at bevæge sig.
- Få bedre kontakt til kroppen.
11. Aftale fremover. Give besked, hvornår hvordan
12. Hvis starter i gruppen: hvilke vanskeligheder der kan opstå og hvem der i så fald kan støtte og hvordan.
Bilag 2 til Manual. Registreringsskema til evaluering
Registreringsskema
Navn: Dato:
Indledende runde
Kropsligt ubehag kropsligt velvære
_________________________________________________________
0 5 10
Beskrivelse af Kropssansninger:
________________________________________________________________
________________________________________________________________
________________________________________________________________
Afsluttende runde
Kropsligt ubehag kropsligt velvære
_________________________________________________________
0 5 10
Beskrivelse af Kropssansninger:
________________________________________________________________
________________________________________________________________
________________________________________________________________
Bilag 3 til manual
Mål for forløbet
Navn: Dato:
Mit mål for forløbet:
Status ved forløbets start
0__________________________5_________________________10
Status ved gruppens slutning
0__________________________5_________________________10
[1] Side 33 i Referenceprogram for skizofreni Se www.sst.dk/publ/Publ2004/RefprogSkizo.pdf