OPUS

Specialiseret indsats for unge med psykose

Social færdighedstræning er en systematisk, målrettet og pædagogisk tilrettelagt metode til udvikling, generalisering og fastholdelse af sociale færdigheder.

Social færdighedstræning fokuserer på at træne brugeren/patienten i at tage medansvar i den medicinske behandling, at mestre symptomer, at opdage tidlige tegn på psykose, og at forbedre kommunikative færdigheder og evne til konfliktløsning.  

Social kan enten være et individuelt tilbud eller et gruppetilbud.

Individuel social færdighedstræning:

Ergoterapeuten har fx individuelle forløb med:

• Patienter, med behov for SFT, men som ikke magter strukturede gruppeforløb
• Afgrænsede problemstillinger, fx bus-træning
• Træning i basale sociale færdigheder

Målet er at bedre deltagerens forståelse af mellemmenneskelige signaler og problemstillinger og at træne, øge og ændre deltagerens sociale handlerepertoire 

En gruppe består af 6-8 deltagere. Der er 2 trænere. Gruppeforløbet strækker sig over 1 år, med ugentlige sessioner af 1½ times varighed. Det tilstræbes, at gruppesessionerne foregår på samme ugedag og tidspunkt.

Gruppeforløb og indhold:

0.Introduktion (2 sessioner) 

• (1.session) Deltagere og trænere præsenterer sig for hinanden. Hovedvægten lægges på ikke sygdomsrelaterede dele af ens liv. Herefter gennemgås kursusindhold, metoder og grupperegler (”tavshedspligt”, afbud, rygning etc.). Eventuelt kan afsluttes med en lille rollespilsøvelse.
• (2.session) Deltagerne gennemgår med hjælp fra trænerne deres målsætninger og motivation for at deltage i gruppen. Trænerne fortæller om deres motivation for at arbejde pådenne måde.

1.Modul: Medicin (8 sessioner) Følgende emner gennemgås: · Informationssøgning · Virkning og bivirkning · Fordele og ulemper ved at tage medicin

2. Modul: Symptommestring (10 sessioner) Der anvendes Libermans manual. Følgende emner gennemgås: · Tidlige advarselstegn · At håndtere tidlige advarselstegn · Hvad er symptomer · Hvad kan man gøre ved symptomer · Stress-sårbarhedsmodellen Afhængig af gruppens behov kan der arbejdes med: vedvarende eller tilbagevendende symptomer samt brug af alkohol og euforiserende stoffer.

3.Modul: Samtalefærdigheder (17 sessioner). Samtalefærdigheder: Der anvendes Libermans manual. Følgende emner gennemgås: · Kropssprog og tale (ja og nej signaler) · At indlede en samtale · At holde en samtale i gang · At afslutte en samtale · At sammensætte alle ovennævnte Detaljeret gennemgang findes i ”At lære at kommunikere” af R.D. Liberman, Dansk Psykologisk forlag, 2000.

4. Modul: Konfliktløsning (10 sessioner) Der arbejdes ad modum Liberman i Per Borells oversættelse og bearbejdning. (Download den svenske udgave gratis på home.swipnet.se/skills/ ) Følgende emner gennemgås: · Trin til at indgå et kompromis · Sende og vise følelser · At udtrykke negative følelser · Træning i at sige sine meninger, holde fast og sige fra, med respekt for den anden.

Afslutning (1-2 sessioner) Deltagerne udfylder skema til vurdering af sociale færdigheder og adfærd (som ved visitationen). Trænerne gennemgår skemaerne med deltagerne, sammenholder dem med det skema, de tidligere har udfyldt inden start i gruppen. Forskelle og ligheder fremdrages og trænerne hjælper deltagerne til at gøre status. Det samlede forløb evalueres og sammenholdes med de mål, som deltagerne formulerede i målformuleringssamtalen ved visitation til gruppen.

Opbygning af en session

Dagsorden skrives på tavlen hver gang, og de første gange gennemgår trænerne formålet med de enkelte punkter med deltagerne.

• Runde
• Hjemmeøvelse fra sidst
• Oplæg/undervisning
• Deltagererfaring med temaet inddrages.
• Rollespil · Problemløsning: I stedet for rollespil kan vælges at arbejde med problemløsningsstrategien.
• Ny hjemmeøvelse
• Afslutning

Generelt:

 Der arbejdes ikke med et særskilt problemløsningsmodul, men metoden anvendes løbende undervejs, og deltagernes individuelle problemer kan tages op gennem hele forløbet og relateres til det enkelte modul. Det kræves af trænerne, at de er fleksible, og løbende evaluerer forløbet i forhold til gruppen af deltagere. Dette gælder ikke mindst ved forandringer i gruppen, f.eks. deltagerantal, gruppesammensætning og sygdomsudvikling.

Visitationsprocedure i forhold til social færdighedstræning

OPUS-deltageren vurderes i forhold til SFT, når: · kontaktpersonen har fulgt deltageren i 1 måned efter udskrivning og fået kendskab til deltagerens funktionsniveau, optimalt i egne omgivelser. · kontaktpersonen har fået etableret relation og fået kendskab til deltagerens funktionsniveau i egne omgivelser, hvis deltageren ikke har været indlagt. evt. kan vurderingen foregå under indlæggelse, såfremt denne er af længere varighed. Det tilstræbes, at deltageren vurderes i forhold til SFT inden for de første 3 måneder efter inklusion. Det er psykologens ansvar at vurderingen bliver gennemført. Vurderingen finder sted ved, at psykologen interview’er den pågældende deltagers kontaktperson ud fra rating-skemaet HoNoS eller lignende struktureret interview.

På baggrund af scoringen bestemmes, om deltageren

· ikke findes egnet til gruppe, men i stedet tilbydes individuel SFT, evt. m.h.p. senere deltage i gruppe. Denne skal foregå under vejledning af ergoterapeuten eller den faggruppe, som har ansvaret for vurdering til social færdighedstræning.

· tilbydes SFT i gruppe

· er så velfungerende, at der ikke er behov for SFT men evt. et andet behandlingstilbud.

Andre årsager: manglende motivation, erhvervsarbejde etc.

Inden psykologen interview’er kontaktpersonen, bør kontaktpersonen have udarbejdet en ’Hverdagslivsbeskrivelse’, der kan danne udgangspunkt for interview’et. På denne måde sikres, at den nødvendige information til vurderingen foreligger.

Målformulering

I forbindelse med visitationen udarbejdes en målformulering sammen med deltageren.

Vurderes deltageren at skulle have individuel SFT, gennemfører ergoterapeuten (eller den fagperson med ansvar for individuel SFT) målsamtale med deltageren og planlægger samt gennemfører forløbet.

Vurderes deltageren at skulle have SFT i gruppe, gennemfører psykologen eller en gruppetræner målformuleringssamtalen.

Målsamtalen har til formål at afdække og præcisere deltagerens sociale vanskeligheder, at informere om træningen og motivere deltageren til at deltage, samt formulere specifikke og konkrete individuelle mål for træningen. Disse mål skrives ned og tages løbende op i træningen, således at der skabes sammenhæng mellem det, patienten selv har været motiveret for at blive bedre til, og indholdet af sessionerne.