Baggrund for behandlingstilbudet
Opus er isr et tilbud om intensiv kontaktpersonsttte: Den unge og de prrende vil blive tilknyttet en person fra teamet. Denne vil vre den faste behandler gennem forlbet, ogs under og efter en evt. indlggelse.
Behandleren vil have personlig kontakt med den unge ca. en gang om ugen afhngig af behov og nske, og lbende kontakt med de prrende. Den unge og de prrende kan derudover kontakte kontaktpersonen ved behov.
Det er Kontaktpersonens opgave at ivrkstte og koordinere de forskellige sociale og psykiatriske sttte- og behandlingstilbud og at vre behjlpelig med sttte, information og vejledning
Medicinsk behandling: Medicin vil efter behov blive tilbudt som en del af behandlingen. nsker man ikke medicinsk behandling, udelukker det ikke fra at modtage de vrige behandlingstilbud.
Udover kontaktpersonen har Opus en rkke behandlingstilbud, som du kan lse mere om p nedenstende link
OPUS er et tibud om intensiv psykosocial behandling til unge med psykoselignende symptomer, og hvis den unge nsker det, ogs til de nrmeste prrende. OPUS vil gennem tilknytning af et fast team af behandlere sikre kontinuitet mellem den ambulante, den sygehusbaserede og den sociale indsats.
OPUS-teamet
bestr af psykiater, psykiatrisk sygeplejerske, psykolog, socialrdgiver,
ergoterapeut eller afspndingspdagog og erhvervskonsulent.
Det er teamets opgave at forest behandlingen og undervisningen af den unge og
de prrende.
Baggrund for behandlingstilbudet:
OPUS er et ambulant behandlingstilbud, der retter sig mod unge med en psykose eller med psykoselignende symptomer.
At vre psykotisk kan blandt andet indebre, at virkelighedsopfattelsen ndres, og at tanker og flelser opleves og udtrykkes anderledes, end de plejer. Ogs hukommelse og evnen til at koncentrere sig kan vre pvirket. En psykose kan vre en overvldende, nogle gange skrmmende oplevelse bde for patienten og de prrende. Psykosen kan medfre angst og vanskeligheder ved at opsge og vedligeholde de kontakter og funktioner, der kan afhjlpe symptomerne og medvirke til en bedring.
Nr et medlem af familien bliver psykisk syg, pvirkes hele familien. Det er
velkendt, at prrende kan vre forvirrede, bange og kede af, at sygdommen har
ramt netop deres familie. Med strre viden er imidlertid bde patienten og
familien bedre rustet til at hndtere sygdommen og de udfordringer, der flger
med.Da familien ofte har det ttteste kendskab til den psykisk syge, er det
vigtigt at bruge denne viden med henblik p at forebygge tilbagefald og kriser
Erfaringer har vist, at en tidlig indsats har en gunstig effekt p forlbet for de fleste patienters vedkommende. Og en tidlig indsats giver strre tilfredshed med behandlingen bde hos patienter og prrende.
OPUS-projektet handler om tidlig opsporing og intensiv behandling af yngre mennesker med psykose. Navnet OPUS er lnt fra musikkens verden. OPUS er sledes ikke en forkortelse, men en betegnelse der er valgt for at afspejle initiativtagernes nske om get samspil mellem de forskellige parter, der er involveret i behandling af og sttte til yngre mennesker med psykose.
Hvis et stykke musik skal lyde godt, er det ikketilstrkkeligt, at hvert orkestermedlem har sit lille partitur foran sig og spiller sin lille stump melodi p sit instrument. Det nytter ikke, at den enkelte spiller fejlfrit, hvis det er uden sammenhng med, hvad sidemanden spiller, og hvis der ikke er nogen form for sikring af, at hele satser eller symfonier afvikles planmssigt. Orkestrering er et udtryk, der er blevet anvendt om organiseringen af behandlingsindsatsen, og udtrykket illustrerer meget godt, at behandlingsindsatsen krver nje planlgning: Instrumenterne skal afstemmes med hinanden, man skal tage nje stilling til bestningen, det m ikke g galt med synkroniciteten, rkkeflgen skal overholdes, og de forskellige musikere skal spille forte eller pianissimo p de planlagte tidspunkter.
I den psykiatriske behandling er netopsamspillet mellem de forskellige elementer i behandlingen afgrende. Hvis for eksempel medicinen indebrer bivirkninger, som patienten ikke kan holde ud, s kan det fre til at patienten holder op med at tage medicinen og derfor fr tilbagefald. Hvis patienten mdes af forskellige behandlere fra gang til gang, falder motivationen for at overholde aftaler, og patienten dropper mske ud af behandlingen. Hvis der ikke er tilrettelagt et program, som fanger patientens interesse, ender patienten mske med at sidde alene i lejligheden. Ubehandlede angstsymptomer kan mske fre til, at patienten selvmedicinerer sig med alkohol og derved bliver ustabil og ude af stand til at flge behandlingen. Hver enkelt brik i behandlingen spiller en vigtig rolle og samspillet krver planlgning.
03.02.06