
Social frdighedstrning
Social frdighedstrning er en
systematisk, mlrettet og pdagogisk tilrettelagt metode til udvikling,
generalisering og fastholdelse af sociale frdigheder.
Social frdighedstrning fokuserer p at
trne brugeren/patienten i at tage medansvar i den medicinske behandling, at
mestre symptomer, at opdage tidlige tegn p psykose, og at forbedre kommunikative
frdigheder og evne til konfliktlsning.
Social kan enten vre et individuelt
tilbud eller et gruppetilbud.
Individuel
social frdighedstrning:
Ergoterapeuten
har fx individuelle forlb med:
Patienter, med behov for SFT, men som ikke magter strukturede
gruppeforlb
Afgrnsede problemstillinger, fx bus-trning
Trning i basale sociale frdigheder
Mlet er at
bedre deltagerens forstelse af mellemmenneskelige signaler og
problemstillinger og at trne, ge og ndre deltagerens sociale handlerepertoire
Social
frdighedstrning i gruppe:
En gruppe bestr af 6-8 deltagere.
Der er 2
trnere.
Gruppeforlbet
strkker sig over 1 r, med ugentlige sessioner af 1 times varighed.
Det
tilstrbes, at gruppesessionerne foregr p samme ugedag og tidspunkt.
Gruppeforlb og indhold
0.Introduktion (2 sessioner)
(1.session)
Deltagere og
trnere prsenterer sig for hinanden. Hovedvgten lgges p ikke
sygdomsrelaterede dele af ens liv. Herefter gennemgs kursusindhold, metoder og
grupperegler (tavshedspligt, afbud, rygning etc.). Eventuelt kan afsluttes
med en lille rollespilsvelse.
(2.session)
Deltagerne gennemgr med hjlp fra trnerne deres mlstninger og motivation for at deltage i gruppen. Trnerne fortller om deres motivation for at arbejde pdenne mde.
1.Modul:
Medicin (8 sessioner)
Flgende emner
gennemgs:
Informationssgning
Virkning og bivirkning
Fordele og ulemper ved at tage medicin
2.
Modul: Symptommestring (10 sessioner)
Der anvendes
Libermans manual. Flgende emner gennemgs:
Tidlige advarselstegn
At hndtere tidlige advarselstegn
Hvad er symptomer
Hvad kan man gre ved symptomer
Stress-srbarhedsmodellen
Afhngig af
gruppens behov kan der arbejdes med: vedvarende eller tilbagevendende symptomer
samt brug af alkohol og euforiserende stoffer.
3.Modul:
Samtalefrdigheder (17 sessioner).
Samtalefrdigheder:
Der anvendes Libermans manual. Flgende emner gennemgs:
Kropssprog og tale (ja og nej signaler)
At indlede en samtale
At holde en samtale i gang
At afslutte en samtale
At sammenstte alle ovennvnte
Detaljeret
gennemgang findes i At lre at kommunikere af R.D. Liberman, Dansk
Psykologisk forlag, 2000.
4.
Modul: Konfliktlsning (10 sessioner)
Der arbejdes
ad modum Liberman i Per Borells oversttelse og bearbejdning. (Download den
svenske udgave gratis p http://home.swipnet.se/skills/ )
Flgende emner
gennemgs:
Trin til at indg et kompromis
Sende og vise flelser
At udtrykke negative flelser
Trning i at sige sine meninger, holde fast og sige fra, med respekt for den anden.
Afslutning (1-2 sessioner)
Deltagerne
udfylder skema til vurdering af sociale frdigheder og adfrd (som ved
visitationen). Trnerne gennemgr skemaerne med deltagerne, sammenholder dem
med det skema, de tidligere har udfyldt inden start i gruppen. Forskelle og
ligheder fremdrages og trnerne hjlper deltagerne til at gre status. Det
samlede forlb evalueres og sammenholdes med de ml, som deltagerne formulerede
i mlformuleringssamtalen ved visitation til gruppen.
Opbygning
af en session
Dagsorden skrives
p tavlen hver gang, og de frste gange gennemgr trnerne formlet med de
enkelte punkter med deltagerne.
Runde
Hjemmevelse fra sidst
Oplg/undervisning
Deltagererfaring med temaet inddrages.
Rollespil
Problemlsning: I stedet for rollespil kan vlges at arbejde med
problemlsningsstrategien.
Ny hjemmevelse
Afslutning
Generelt:
Der arbejdes
ikke med et srskilt problemlsningsmodul, men metoden anvendes lbende
undervejs, og deltagernes individuelle problemer kan tages op gennem hele forlbet
og relateres til det enkelte modul.
Det krves af
trnerne, at de er fleksible, og lbende evaluerer forlbet i forhold til
gruppen af deltagere. Dette glder ikke mindst ved forandringer i gruppen,
f.eks. deltagerantal, gruppesammenstning og sygdomsudvikling.
Visitationsprocedure i forhold til social
frdighedstrning
OPUS-deltageren
vurderes i forhold til SFT, nr:
kontaktpersonen har fulgt deltageren i 1 mned efter udskrivning og
fet kendskab til deltagerens funktionsniveau, optimalt i egne omgivelser.
kontaktpersonen har fet etableret relation og fet kendskab til
deltagerens funktionsniveau i egne omgivelser, hvis deltageren ikke har vret
indlagt.
evt. kan
vurderingen foreg under indlggelse, sfremt denne er af lngere varighed.
Det
tilstrbes, at deltageren vurderes i forhold til SFT inden for de frste 3
mneder efter inklusion. Det er psykologens ansvar at vurderingen bliver
gennemfrt.
Vurderingen
finder sted ved, at psykologen interviewer den pgldende deltagers kontaktperson
ud fra rating-skemaet HoNoS eller lignende struktureret interview.
P baggrund af
scoringen bestemmes, om deltageren
ikke findes egnet til gruppe, men i stedet tilbydes individuel SFT,
evt. m.h.p. senere deltage i gruppe. Denne skal foreg under vejledning af
ergoterapeuten eller den faggruppe, som har ansvaret for vurdering til social
frdighedstrning.
tilbydes SFT i gruppe
er s velfungerende, at der ikke er behov for SFT men evt. et andet
behandlingstilbud.
Andre rsager:
manglende motivation, erhvervsarbejde etc.
Inden
psykologen interviewer kontaktpersonen, br kontaktpersonen have udarbejdet en
Hverdagslivsbeskrivelse,
der kan danne udgangspunkt for interviewet. P denne mde sikres, at den ndvendige
information til vurderingen foreligger.
Mlformulering
I forbindelse
med visitationen udarbejdes en mlformulering sammen med deltageren.
Vurderes
deltageren at skulle have individuel SFT, gennemfrer ergoterapeuten (eller den
fagperson med ansvar for individuel SFT) mlsamtale med deltageren og
planlgger samt gennemfrer forlbet.
Vurderes
deltageren at skulle have SFT i gruppe, gennemfrer psykologen eller en
gruppetrner mlformuleringssamtalen.
Mlsamtalen har
til forml at afdkke og prcisere deltagerens sociale vanskeligheder, at
informere om trningen og motivere deltageren til at deltage, samt formulere
specifikke og konkrete individuelle ml for trningen.
Disse ml
skrives ned og tages lbende op i trningen, sledes at der skabes sammenhng
mellem det, patienten selv har vret motiveret for at blive bedre til, og
indholdet af sessionerne.